For at køre cykelløb skal man have en chip til tidtagning. Chippen omtales også som en “transponder”.
Første gang, man køber en chip, er følgende inkluderet i prisen:
1) Den fysiske chip
2) Et års abonnement (der skal fornys løbende)
Når man modtager sin chip, skal den aktiveres – se vejledningen længere nede på siden.
Husk at gemme kvitteringen, da den er dokumentation for købet og nødvendig ift. reklamationer og garanti. Der er to års garanti (reklamationsret) på chippen.
VEJLEDNING TIL KØB OG AKTIVERING AF CHIP
Køb chip (inkl. 1 års abonnement) i DCU’s webshop https://cyklingdanmark.sportyfied.com/da/product/10622/30955/categories/diverse
Når chippen er modtaget, aktiveres den således:
1) Gå ind på MYLAPS Connect
2) Klik på “MYLAPS Connect for ProChip Flex Transponder” til enten Windows eller Apple
3) Download programmet og følg instrukserne
4) Indsæt chippen i USB-port (programmet finder automatisk chippen)
5) Klik på “Activate Subscription”
Når chippen er aktiveret, er det muligt at logge ind på en eksisterende MYLAPS-konto eller oprette en ny, som fremtidig bruges til fornyelse af abonnementet.
VEJLEDNING TIL FORNYELSE AF ABONNEMENT (REAKTIVERING)
Fornyelse af abonnement (også kaldet reaktivering af chip) foregår ved at oprette en brugerkonto hos MyLaps, hvis man ikke allerede har en konto
– klik her for at oprette brugerkonto.
Du skal indtaste dine data og det nummer, der står på chippen (transpondernummer).
Når din chip er registreret på din konto, kan du forny abonnementet med 1, 2 eller 5 år.
Når du har betalt, skal du huske at “aktivere” dit fornyede abonnement
– det gør du ved at følge vejledning til aktivering (punkt 1 til 5).
Fejl på chippen
Før du kontakter DCU om en chip, der ikke virker korrekt, kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål i denne support FAQ til ProChip FLEX.
Hvis chippen er defekt og under to år gammel, skal kvitteringen sendes til dcu@cyklingdanmark.dk – herefter vil du modtage en mail med vejledning til bytte af chip.
Er du usikker på, om chippen fortsat virker, skal du henvende dig i dommervognen/indskrivning i forbindelse med et løb.
NB! Bemærk, at chippen IKKE er genopladelig og IKKE kan forbindes trådløst til en computer.